Pr. mandag d.11.3.24 er telefontiden indtil videre afkortet til kl. 11.00 for tids- og medicinbestilling

Klinikken er desværre ramt af sygdom, hvilket gør at vi har længere svartider på telefonen, da vi mangler personale.

Vi forsøger at få klinikken til at fungere, men håber på forståelse for vores situation. Vi kan ikke oplyse yderligere på nuværende tidspunkt. 

Årskontrol

Efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer er praktiserende læge ansvarlig for behandling og ordination af medicin. Det er derfor nødvendigt at du ved fast medicin møder til kontrol ca. 1 gang årligt i klinikken, hvor du ved klinikkens personale får taget blodprøver, blodtryk, evt. hjertekardiogram, evt. lungefunktionsundersøgelse, højde og vægt samt evt. urinundersøgelse. Ca. 1 uge efter kommer du til en opfølgning, hvor du får svar på de undersøgelser, som er blevet foretaget. Der vil der blive taget stilling til om der er behov for yderligere kontrol eller du ses igen efter ca. 1 år.

Kontrol foretages for patienter med fast medicin for blandt andet nedenstående:

– Blodtryk og hjertekarsygdomme: Forundersøgelse ved personale og svar ca. 1 uge efter.

– Diabetes årskontrol: Forundersøgelse ved personale og svar ved lægen ca. 1 uge efter.

3, 6 og 9 måneders diabeteskontroller foregår som udgangspunkt ved vores klinikpersonale med svar samme dag.

– KOL / Astma: Forundersøgelse ved personale og svar ved lægen ca. 1 uge efter.

– Afhængighedsskabende medicin: Behandling med afhængighedsskabende medicin kræver en behandlingsplan lagt af din læge, en gang om året. Fornyelse foregår ud fra den aftale som der er med lægen.

– Psykiske lidelser.

– Kroniske smerter: Tid ved lægen til samtale omkring din smertebehandling og justering heraf.

– Stofskiftelidelser: Forundersøgelse ved personale og svar ved lægen ca. 1 uge efter.

Praktisk: Ved årskontroller er der ofte behov for en urinprøve, hvorfor du gerne må sætte en prøve ind bag lågen i mellemgangen ved vores toilet, når du kommer til undersøgelse. Krus forefindes ved siden af lågen samt seddel til navn og fødedato.

Hvis du er i tvivl så spørg lægen eller personalet om ovenstående.